Første gang du dykker ned i modded Minecraft støder du hurtigt på tre navne: Fabric, Forge og NeoForge. De gør alle det samme på papiret - de lader dig installere mods - men de lever i helt forskellige ecosystemer og passer til meget forskellige use-cases.
Hvad er et mod loader?
Et mod loader er det lag der sidder mellem Minecraft og dine mods. Det håndterer indlæsning af mod-kode, styrer versionskompabilitet og sørger for at mods kan arbejde sammen uden at crashe eller overskrive hinandens filer. Uden et mod loader ville mods kollidere og gå i stykker ved hver eneste Minecraft-opdatering.
De tre loaders kort fortalt
Forge er det originale mod loader - det har eksisteret siden 2011 og har det absolut største mod-bibliotek af de tre. Størsteparten af klassiske modpacks (RLCraft, All the Mods, Tekkit m.fl.) er bygget på Forge. Det er det sikre valg hvis du vil køre veletablerede modpacks eller mods der har eksisteret i mange år.
Ulempen er at Forge er tungt. Det bruger mere RAM, starter langsommere (2-5 minutter) og er generelt langsommere til at opdatere til nye Minecraft-versioner. I 2026 er Forge stadig relevant for ældre modpacks og mods der endnu ikke er migreret til NeoForge - men til nye setups bør du overveje NeoForge i stedet.
Sammenligning på et øjeblik
| Forge | NeoForge | Fabric | |
|---|---|---|---|
| Alder | Siden 2011 | Siden 2023 (Forge-fork) | Siden 2018 |
| Mod-bibliotek | Størst | Hurtigt voksende | Næststørst |
| Performance | Tungest | Lettere end Forge | Lettest |
| Opstartstid | 2-5 min | Lidt hurtigere end Forge | 30-60 sek |
| Opdateringshastighed | Langsom | Hurtigere end Forge | Meget hurtig |
| Store modpacks | Ja (RLCraft, ATM) | Ja og voksende | Nogle (Better MC) |
| Optimeringmods | Begrænset | Begrænset | Sodium, Lithium, Iris m.fl. |
RAM-forbrug
| Setup | Anbefalet RAM |
|---|---|
| Fabric + 10 performance-mods | 2-3 GB |
| Fabric + 50 indholdsmods | 4-6 GB |
| Forge/NeoForge + let modpack | 4-6 GB |
| Forge/NeoForge + medium modpack | 6-8 GB |
| Forge/NeoForge + tungt modpack (300+ mods) | 10-16 GB |
Hvornår skal du vælge hvad?
Vælg Forge hvis du:
- Vil spille et ældre modpack der ikke er migreret til NeoForge
- Har specifikke mods der kun eksisterer på Forge og ikke er opdateret
- Spiller på en Minecraft-version fra før 1.20.2
Til alt nyt på Minecraft 1.20.2 og nyere bør du i stedet overveje NeoForge - det er i praksis Forges arvtager og har langt mere aktiv udvikling.
Kan de køre sammen?
Nej - Forge, NeoForge og Fabric er gensidigt udelukkende. Du installerer ét loader pr. Minecraft-installation. Vil du bruge mods fra både Fabric og NeoForge, skal du oprette separate instanser i din launcher (Modrinth App, Prism Launcher, CurseForge m.fl. gør det nemt at administrere flere).
Der findes én delvis undtagelse: Sinytra Connector er et kompatibilitetslag der lader nogle Fabric-mods køre på NeoForge - men det dækker langt fra alle mods og bør ikke bruges som en fast løsning.
Kort sagt
Starter du nyt i 2026 - vælg NeoForge til content-mods og Fabric til performance. Spiller du et gammelt modpack der ikke er opdateret - bliv på Forge. Den vigtigste tommelfingerregel er dog: brug det loader som dine mods kræver - check altid modpackets eller moddets side på Modrinth eller CurseForge inden du installerer noget.
